Fra Outlook 2003 til Outlook 2010 efter pc-nedbrud
Thread poster: Susanne Hemdorff
Susanne Hemdorff
Susanne Hemdorff  Identity Verified
Denmark
Local time: 06:01
Member (2006)
English to Danish
+ ...
Jan 16, 2012

Hej alle sammen

Min pc brændte sammen i sidste uge (føj for en stank!), og jeg var stresset i forvejen... og kunne ikke finde min originale XP-licens... og da forhandleren sagde, at de alligevel ikke må bruge en gammel licens til en ny pc (?) - og sagde, at Windows 7 Home Premium svarer til XP Pro, som jeg tidligere anvendte (fik i dag at vide, at det kun skulle være regnskaber, den nye Windows 7 Pro-version kan klare mere i forhold til Home Premium-versionen) - ja, så sprang j
... See more
Hej alle sammen

Min pc brændte sammen i sidste uge (føj for en stank!), og jeg var stresset i forvejen... og kunne ikke finde min originale XP-licens... og da forhandleren sagde, at de alligevel ikke må bruge en gammel licens til en ny pc (?) - og sagde, at Windows 7 Home Premium svarer til XP Pro, som jeg tidligere anvendte (fik i dag at vide, at det kun skulle være regnskaber, den nye Windows 7 Pro-version kan klare mere i forhold til Home Premium-versionen) - ja, så sprang jeg ud i at købe en Home Premium-version, så jeg kunne komme videre med både firma- og foreningsopgaver.

Nu sidder jeg så "i saksen", med alle de problemer, jeg kan læse om i et par andre tråde, hvad angår manglende adgang til ordbøger osv. At skulle indlevere pc'en for at få den nedgraderet til XP for at kunne bruge ordbøgerne er næsten heller ikke til at holde ud at tænke på, jeg er forsinket nok, som det er. Men måske kan jeg opgradere til Pro-versionen i stedet, hvis jeg orker... så jeg kan køre i 32-bit. Så jeg skal have tjekket op på det med ordbøgerne. Jeg bruger Ordbogen.com, havde de store røde + økonomisk ordbog + 3 af LH's light-versioner. Og det er jo ærgerligt ikke at kunne bruge andet end onlineordbogen! - Forhandleren har bedt mig finde ud af ret hurtigt, hvad jeg vil, så det ikke bliver for kompliceret at rede trådene ud bagefter.

Nu til sagen i denne tråd:
Jeg er dødforvirret over, at den nye Outlook 2010 er sat op, så der er et "mail-afsnit" for hver mailadresse, jeg har, det virker uoverskueligt at skulle tjekke 5 forskellige steder, selvom der naturligvis er fordele ved, at modtagne mails går ind i de tilhørende bakker.
Men - er der nogen, der har erfaring med, hvordan Outlook 2010 vil opføre sig, når jeg importerer fra 2003? Her gik alt ind i den samme indbakke, og så fordelte jeg efter behov ud på en hel masse undermapper og "under-undermapper". Med både virksomhed og forening blev det til rigtig mange...
Risikerer jeg kaos, når jeg importerer? Forhandleren siger, at det ikke vil være noget problem. Jeg kan bare ikke forstå, hvor/hvordan mine mails i praksis vil blive lagt ind.

Undskyld romanen - jeg trængte vist til at kontakte nogle eventuelle lidelsesfæller...

Susanne
Collapse


 
NetLynx
NetLynx  Identity Verified
Local time: 06:01
English to Danish
+ ...
Hej, Susanne! Jan 17, 2012

Såsnart jeg begyndte at læse, tænkte jeg øjeblikkeligt på problemerne med ordbøger fra en anden tråd.

Du nævner ikke, hvilken komponent der brændte sammen; det kan være strømforsyningen, og så er er det en smal sag at sætte en ny i. Også de fleste andre komponenter kan skiftes enkeltvis. Og hvis det ikke er harddisken, er det altså ikke et stort problem, og det bør forhandleren vide! Mine kolleger skal også være opmærksom, at en simpel udskiftning er ofte er lige
... See more
Såsnart jeg begyndte at læse, tænkte jeg øjeblikkeligt på problemerne med ordbøger fra en anden tråd.

Du nævner ikke, hvilken komponent der brændte sammen; det kan være strømforsyningen, og så er er det en smal sag at sætte en ny i. Også de fleste andre komponenter kan skiftes enkeltvis. Og hvis det ikke er harddisken, er det altså ikke et stort problem, og det bør forhandleren vide! Mine kolleger skal også være opmærksom, at en simpel udskiftning er ofte er lige ud ad landevejen, før en PC kasseres. Efter min erfaring gennem 25 år er den eneste tvingende grund til at skifte til en ny [hurtigere] PC, at få en hurtigere PC eller få en nyere PC, der kan køre et nyt og større program, som er nødvendigt for arbejdet.

Du nævner heller ikke, om det endte med en ny PC. Men jeg er ret sikker på, at i hvert tilfælde du selv må installere din version af XP Pro. Forhandleren har ikke længere XP og må ikke sælge den længere, må må vist gerne installere din udgave. XP har været et fortræffeligt styresystem og det har fungeret godt i ca. 10 år og bliver stadigt opdateret hver måned. Du bør også medtage i overvejelserne, at XP Pro og Windows 7 Pro begge kan installeres. Du får så valget mellem de to ved opstart, desværre ikke under drift.

Desværre kan du ikke regne med, at enhver forhandler kender aller detaljer i forskellene mellem forskellige udgaver af samme version af styresystemet eller er interesseret i at sætte sig ind i den slags.

EDB-salg er et frit erhverv, og det har medført en masse fribytteri. I denne by dukkede en masse hjemmeavlede småbutikker med EDB op. De og heller ikke en IBM-licenseret butik holdt åbent ret længe. Først inden for de sidste 10 år er der dukket et par forretninger op, som har holdt til nu, men et stort anlagt og opslået firma gik ned med krisen.

En sidste bemærkning skal være, at jeg er glad for, at jeg ikke valgte et af disse mange kortvarige småfirmaer trods meget pres med henvisning til lokale hensyn, da jeg blev datavejleder med ansvar for indkøb og vedligeholdelse af computere ca. 1987-88. Jeg valgte - tilfældigt og heldigt! - en forhandler, der var altid i stand til at give en saglig rådgivning, og som havde et dygtigt værksted, som jeg også havde adgang til at tale med, så det sjældent var nødvendigt at sende en hel PC afsted, kun en reservedel, og som jeg havde tilladelse til at udskifte også under garantien.

Det blev en lang beretning... Kort og godt: Jeg kan spørges i sådanne tilfælde.


Godt nytår
Erik
Collapse


 
Susanne Hemdorff
Susanne Hemdorff  Identity Verified
Denmark
Local time: 06:01
Member (2006)
English to Danish
+ ...
TOPIC STARTER
Jeg fortrød også... Jan 17, 2012

at jeg ikke bevarede hovedet koldt og fandt på at kontakte dig, mens tid var, Erik! Jeg har vistnok et udprint med ProZ-folkenes mailadresser, et eller andet sted... Tak for dine input!

Og jo, jeg sidder med en ny pc nu, som svarer i kapacitet til den, min mand fik for godt et år siden, og som er købt samme sted. Den er dejligt hurtigt i forhold til min nu afdøde pc.

De sagde netop i forretningen, da jeg ringede torsdag morgen og klagede min nød, at det lød som st
... See more
at jeg ikke bevarede hovedet koldt og fandt på at kontakte dig, mens tid var, Erik! Jeg har vistnok et udprint med ProZ-folkenes mailadresser, et eller andet sted... Tak for dine input!

Og jo, jeg sidder med en ny pc nu, som svarer i kapacitet til den, min mand fik for godt et år siden, og som er købt samme sted. Den er dejligt hurtigt i forhold til min nu afdøde pc.

De sagde netop i forretningen, da jeg ringede torsdag morgen og klagede min nød, at det lød som strømforsyningen. Pc'en havde stået tændt hele dagen, og da jeg kom ovenpå efter at have spist sent og set tv, lugtede der fælt (min MCS-næse er ekstra følsom), så jeg tænkte, at jeg hurtigt måtte afslutte et par ting og køre en backup. Jeg fik så lukket ned uden at få kørt backup, tanketorsk... så jeg skød hjertet op i livet og tændte pc'en igen for at køre backup. Det lykkedes også. Om det så var grunden til, at den pludselig begyndte at stinke fuldstændig vildt, så jeg måtte flygte ud af lokalet og have min mand til at lufte ud over hele huset, mens jeg selv gik i bad kl. 2 om natten for at få lugten ud af "systemet", og at den så "døde" helt, ja, det...

Hvorom alting er, overraskede det mig i hvert fald ikke, at forhandleren sagde, min pc var helt død, da han ringede fredag morgen. Jeg var blot glad for, at harddisken ikke var røget. Bundkortet var.

Jeg tror nok, enden på det bliver, at jeg beholder min pc, som den er, og så investerer i Gyldendals onlineordbøger, ud over Ordbogen.com. Jeg orker nok ikke andet. Og onlineordbøgerne bliver jo løbende opdateret.

"Af skade bliver man klog, men sjældent rig" - det dækker fuldt ud her

Susanne
Collapse


 
NetLynx
NetLynx  Identity Verified
Local time: 06:01
English to Danish
+ ...
Forresten ... Jan 18, 2012

Du har vel stadig din gamle harddisk (den må du ikke overlade til forhandleren)?
Den indeholder jo en gyldig XP-installation og dine ordbøger. Den kan næsten sikkert bringes til at køre i din nye PC og dermed indlemmes som en dobbeltinstallation af styresystemer. Det vil give dig adgang til dine ordbøger og andre installationer og kunne fungere som en reserve. hvis uheldet er ude.

Venlig hilsen
Erik


 


There is no moderator assigned specifically to this forum.
To report site rules violations or get help, please contact site staff »


Fra Outlook 2003 til Outlook 2010 efter pc-nedbrud






CafeTran Espresso
You've never met a CAT tool this clever!

Translate faster & easier, using a sophisticated CAT tool built by a translator / developer. Accept jobs from clients who use Trados, MemoQ, Wordfast & major CAT tools. Download and start using CafeTran Espresso -- for free

Buy now! »
Trados Studio 2022 Freelance
The leading translation software used by over 270,000 translators.

Designed with your feedback in mind, Trados Studio 2022 delivers an unrivalled, powerful desktop and cloud solution, empowering you to work in the most efficient and cost-effective way.

More info »